50 år som vi er en smule stolte over…

“Sidst i 60érne købte den 25-årige bager, Preben Jørgensen, en grund i Ølholm, hvor han i sin fritid byggede et par huse sammen med sin bror. Det gik ganske godt, og husbyggeriet udviklede sig stille og roligt, og Preben begyndte at lægge planer for fremtiden hjemme ved køkkenbordet i Ølholm sammen med hustruen Viola. Prebens drøm om at bygge og være selvstændig tog sin start”.

Dette er næsten ordret indledningen i et spændende virksomhedsportræt ”Her bliver drømmen til virkelighed”, som blev lavet om Preben Jørgensen Huse A/S i slutningen af 2018. Har du lyst, så kan den læses lige her.

Men nu – mere end 4.000 kvalitetshuse og 50 år efter det sidste brød blev bagt og den første sten blev lagt, kan vi fejre 50 års jubilæum.

Den lille forretning har vokset sig til et stort solidt husfirma, og det er vi meget glade for og en smule stolte over.
Vi har formået at bygge og levere kvalitetshuse på trods af svingende konjunkturer i samfundet, og vi har også formået at holde fast i Preben Jørgensen Huse som en familievirksomhed. Igennem de sidste 10 år har Lars Jørgensen som anden generation været medejer og stået i spidsen for driften og udviklingen af Preben Jørgensen Huse.

På trods af vores ”modne alder” er vi meget motiverede for at designe og bygge flere spændende kvalitetshuse i de kommende år. Vi har blandt andet skabt moderne og kreative rammer ved at bygge nyt firmadomicil i 2016 tæt ved den østjyske motorvej, hvor både vores udvikling, rådgivning og administration har til huse. Samtidig har vi etableret et stort og spændende showroom, som fylder næsten hele stueplan af vort domicil, fyldt med materialer og design – en ren buffet af idéer og inspiration.
På nabogrunden til vores domicil var vi i 2018 initiativtager til Danmarks største teglpark, hvor landets førende teglproducenter har de bedste produkter muret op. Her kan man som kommende bygherre se og mærke de bedste kvaliteter og fornemme, hvordan stenene påvirkes af vejret.

I dag er vi kendt for vores gennemførte designs og de individuelle løsninger. Moderne gennemmurede og energivenlige kvalitetshuse, som opfylder de højeste krav og skaber de bedste rammer for at leve livet godt.

Vi er glade for alle de huse, vi har bygget gennem 50 år, og det samarbejde vi har haft med de nye husejere om at skabe lige nøjagtig dét hus og dét hjem de ønskede sig. Sammen med vores dygtige medarbejdere og samarbejds-partnere ser vi frem til at bygge flere spændende fuldmurede kvalitetshuse i fremtiden.

Du skal være meget velkommen.
Familien Jørgensen

Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Accepter cookies Forlad hjemmesiden
Ok