Byg jeres eget hus og nyd at bo i noget helt nyt

Gennem mange års erfaring og på grundlag af vores kunders input og ønsker, har vi udarbejdet et stort antal planløsninger, der hver for sig giver jer inspiration og muligheder til jeres boligdrømme. I kan kigge vores forslag igennem og måske finder I netop den størrelse og indretning til jeres drømmehus, som passer til jeres behov.

Byg hus efter vores plantegning – eller kom med jeres egen

I dag er det vores erfaring, at de fleste ønsker at bygge deres “eget” drømmehus. Vi har alle forskellige ønsker til rumstørrelser, arkitektur, materialer m.v. og såfremt alle disse ønsker kan opfyldes, skal man selvfølgelig udnytte disse muligheder.

Vi er altid åbne overfor jeres ideer og krav og det er desuden vores erfaring, at det sjældent får væsentlig indflydelse på den endelige pris for huset. Så bare gå i gang med at tegne jeres drømmehus. Kom med en grundplan – det kan vi sikkert også bygge.

Mere end 4.000 huse på over 50 år

Når I vælger et Preben Jørgensen Hus får I en samarbejdspartner, som i over 50 år har bygget kvalitets typehuse i et område der strækker sig max 1 times kørsel fra vores lager i Ølholm, 7160 Tørring. Erfaring, gode håndværkere, kvalitetsmaterialer, økonomisk soliditet o.l. gør, at I kan være trygge ved at vælge os som samarbejdspartner, når I skal foretage den største investering i jeres liv.

Vores motto er: “Kvalitetshuse til typehuspriser med fast aftalt pris og tid”

I er velkomne til at spørge i jeres familie- eller vennekreds. Der er sikkert en eller flere der kan bekræfte, at vi lever op til vores motto.

Vi bygger ikke i hele Danmark

Hos Preben Jørgensen Huse har vi en målsætning om at bygge ca. 100 huse om året i en afstand af max 1 times kørsel fra vores lager i Ølholm, 7160 Tørring. Dette antal huse og denne afstand passer til os og sikrer, at vi kan anvende vores egne faste håndværkere og få optimale og gode byggeprocesser, hvilket medvirker til, at vi fastholder vores høje kvalitetsniveau.

Vær opmærksom på

Nogle af vores tegninger er også udarbejdet som 3D-visualiseringer. Du bør her være opmærksom på, at disse 3D-visualiseringer er er vist med ekstra tilvalg.

Vores tegninger og bygningskonstruktioner er ophavsretligt beskyttet og må ikke bruges af andre uden vores skriftlige samtykke/tilladelse.

Vi garanterer topkvalitet på alle områder